Hvad bruger man som dåbsgaver i dag?

Når små børn bliver døbt i kirken og det efterfølgende skal fejres af familie og venner, så skal der bruges fine dåbsgaver. Ikke meget har ændret sig i løbet af årene og de ting der foræres til denne festlige anledning, er i store træk de samme, som den næsten alle dage har været.

Dåbsgaver må gerne have en særlig karakter og en kvalitet, der gør at tingene er holdbare både i anvendelse, udtryk og materialer.

I sagens natur, er det lidt svært at skabe den store glæde ved dåbsgaver, for selve modtageren, der på dåbsdagen, som oftest, er alt for lille til rigtig at kunne for stå noget. Forældrene modtager derfor på dåbsbarnets vegne og det er også dem, der inden har forfattet barnets ønskeseddel. Når børnene på et tidspunkt er blevet lidt ældre, begynder de selv at forstå sammenhængen og viser tit stor interesse, for de flotte ting, de fik dengang, de var helt små og blev døbt.

Dåbsgaver med stor symbolik

Af alle gaver til livets store ceremonier, er dåbsgaver nok dem, der bærer den største symbolik og bør vælges med omhu. Man kan i valget af dåbsgaver tænker både kort- og langsigtet. Gaverne til dåbsbarnet, kan være den slags, som vil komme i brug hurtigt, – f.eks. babylegetøj, børneservice eller andet specifikt til småbørn. Gaverne kan dog også være af den type, som der lige vil gå et par år eller flere, før barnet er parat til at bruge og værdsætte dem, men til gengæld har for livet, – f.eks. smykker.

Der er fordele og ulemper ved begge typer gavevalg og de fleste tager udgangspunkt i den relation de har til barnet, når de skal beslutte sig. Jo, tættere en familiær relation man har til det lille dåbsbarn, jo, mere symbolik er der omkring gaven. Det forventes typisk, at de personer, der har stået fadder til barnet også medbringer noget, som kan blive et minde for barnet og ikke bare er babylegetøj med en begrænset ”holdbarhed”.

Der er dog ingen helt faste regler omkring dåbsgaver og derfor er der også mulighed at tænke i kreative baner og gå nye veje, så længe det er børnevenligt og gerne fortæller en lille historie.

Se de flotteste dåbsgaver online

Vi må gå helt effektivt til værks i jagten på den helt perfekte dåbsgave, så går man på nettet, hvor man let finder både den helt traditionelle og den mere moderne slags.

Chanti har både de dejlige gaver, der minder om forveksling med dem, som både forældre og bedsteforældre modtag ved deres dåb, men også anderledes, skægge og moderne gaver, der vil glæde nydøbte og deres forældre.

Der er sket en spændende produktudvikling med dåbsgaver og er det længe siden man sidst, har skullet tænke i de baner, vil man blive overrasket over at se de nye tendenser og sympatiske priser. Mange af tingene kan graveres og dermed få et ekstra personligt præg med navn og dåbsdato. Påregn lidt ekstra leveringstid, hvis denne fantastiske mulighed, skal benyttes.

De vigtigste kristne højtider i det moderne danske samfund

I vores moderne danske samfund er hverdagen stadig indrettet efter de vigtige kristne højtider, der jo både byder på hygge, minder, omtanke og ikke mindst fridage.

Hvis du ikke kender til de vigtigste højtider og betydningen af disse, så får du her et overblik over netop dette.

 

Julen er den hyggelige højtid

Selvom julen i norden faktisk ikke startede som en kristen højtid, men derimod en midvinterfest, så er det dog blevet den anden vigtigste højtid lige efter påsken i kristen forstand, for her fejrer vi Jesus fødsel.

Ud fra et kirkelige synspunkt og ikke mindst som sognemedhjælper, så er julen det tidspunkt af året, hvor der bliver afholdt flest gudstjenester i folkekirken, hvilket samtidig også betyder, at på denne tid af året finder man de fleste kirkegængere.

Selvom vi holder juleaften den 24. december, så døbte kristendommen faktisk den 25. december som Jesus fødselsdag, da denne dag var vintersolhvervet i romerriget, og derfor er det kun os i Norden og Tyskland der starter festen dagen før.

Hvis du vil have meget mere viden om vores danske jul, så finder du alt om jul i Danmark lige her.

 

Valentins

Imellem julen og påsken ligger der en lille særlig dag, som nok de færreste af os, forbinder med kristendom. For den 14. februar er nemlig valentindags, der er den årlige romantiske dag. Det er et forholdsvis nyt fænomen i Danmark, som vi har importeret fra USA, men faktisk blev dagen indført af pave Gelasius i 496, og eftersigende fik navnet Valentin efter en romersk præst.

Det skal siges at valentinsdag ikke er slået helt igennem i Danmark, men i takt med at ungdommen vokser og bliver ældre og ældre, for det er ungdommen der hovedsageligt har udbredt valentinsdag i Danmark, så bliver det også mere og mere en årlig højtid for os.

Påsken

domkirke set indefraDen vigtigste højtid i kristendommen er påske. Den oprindelig form var den jødiske fest Pesach, som jøderne brugte til at fejre udfrielsen af Egypten men med hensyn til til kristendommen, så er påsken højtiden hvor vi fejrer Jesus soningsdød og opstandelse.

I forhold til at få helligdage, så er der ikke faste datoer, for påsken varierer faktisk en del, og kan varierer lige fra den 22. marts til den 25. april. Dette skyldes, at påsken fastlægges efter den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn.

De skiftede tider har også indflydelse på andre helligdage, da Kristi Himmelfartsdag, Store bededag og fastelavn fastlægges efter påsken.

 

Pinsen

Pinsen bliver ud fra et kristen synspunkt, brugt til at fejre at helligånden kom til disciplene og hjalp disse i stand til at sprede det kristne budskab.

Disciplene forsamles 50 dage efter Jesus genopstandelse, og dette gør, at pinsen jo varierer på lige fod med hvordan påsken falder.

 

Kristi Himmelfart

Kristi Himmelfart har været fejret stort set lige siden kristendommens begyndelse, for det er dagen hvor man mindes, at Jesus fór til himmels.

Præcist 40 dage efter Jesus opstandelse, som jo altid er 40 dage efter påskedag der falder på en torsdag, så tog han afsked med sin disciple og strøg til himmels.

Ud over det er en af vores vigtige helligdage ud fra et kristen synspunkt, og ej at forglemme den danske pokalfinale i fodbold, så er det også en af de store dage for de unge mennesker der skal konfirmeres. Hvis du vil vide mere om dagen i forhold til konfirmationer, så læs her om konfirmation.

 

Store bededag

Store bededag for de fleste, er ensbetydende med varme hveder i Danmark, men faktisk var det en dag, der var tiltænkt bod, faste og bøn.

Dagen blev indført af biskop Hans Bagger fra Roskilde tilbage i 1686 ved en kongelig forordning, og siden da, så har dagen ligget fast på fjerde fredag efter påske.

 

Sankt Hans

Den 24. juni er Sankt Hans, og er dagen, som vi forbinder med en bål folkefest. Det er dog også en kirkelig tradition til at minde Johannes Døberen, og ikke så meget for at brænde hekse og jage ondt væk.

Det er tradition der er forbeholdt den nordlige del af Europa, men dog først og fremmest noget som vi går mest op i her i Norden.