Nyere salmer og kirkemusik – korkursus på sommerhøjskole!
Nyheder / marts 13, 2017

Rønde Højskole inviterer til en uge med korsang! Sammen med komponist og korleder Erling Lindgren lægger vi fokus på nyere salmer og kirkemusik på kurset Sangen Har Vinger fra den 24. – 30 juni 2017 Af kursusleder Kenneth Degnbol, højskolelærer Vil I med på sommerens skønneste korkursus? Kurset er for alle, der har lyst til at synge i kor og opleve den glæde, det giver at synge sammen med andre. Kurset har fokus på nye salmer og kirkemusik og arrangeres i samarbejde med Folkekirkens Ungdomskor, dog som et tilbud til voksne sangere. En af landets førende korledere, komponist Erling Lindgren, vil stå for korprøverne og indstudere et udvalg af korsatser, som vi skal opføre til festaftenen ved kursets afslutning. Der vil dagligt være undervisning i stemmetræning og sangteknik med professionelle korledere og sangere, så vi udvikler os både som kor og individuelle sangere. Kurset henvender sig både til øvede korsangere og begyndere. Du behøver ikke at kunne læse noder, men du skal have mod på at synge flerstemmigt. Programmet vil være fleksibelt med undervisning tilpasset deltagernes korerfaring og stemmetype, så alle udfordres på eget niveau. Vi tilbyder stemmetræning og sangteknik ved sanger og korleder Brian Stenger Poulsen og organist og…