Det kan måske lyde som et fuldstændig fjollet spørgsmål, men der er efterhånden mange traditioner og mærkedage, der kalder på en ønskeliste fra din side. Fødselsdag, jul, bryllup og valentinsdag involverer alle en form for gaver, og hvis man ikke har nogle helt konkrete ønsker, så kan det faktisk ende med at blive akavet.
Derfor kan det godt svare sig at brug noget tid på at overveje, hvad man egentlig ønsker sig.
Få en gave der interesserer dig
Den nemmeste måde at finde nogle oplagte ønsker er ud fra dine interesser. Hvis du interesserer dig for biler, så kan du skrive biludstyr på din ønskeliste. Hvis du godt kan lide at bruge tid på at læse, kan du med garanti også skrive en liste med de bøger, som du gerne vil have til at pynte på bogreolen derhjemme.
Hvis du tør, kan du også give familie og venner en smule mere frit lejde, hvad angår dine gaver. Du kan for eksempel skrive, hvilken størrelse tøj du bruger, men ellers lade det være op til dem, hvilke typer tøj de køber. På den måde får du også mulighed for at høre, hvad de synes, du vil se godt ud i. Måske vil du endda få en helt ny smag i tøj.
Din aldersgruppe og dit køn kan dog også sige meget om, hvad du eventuelt kunne ønske dig. Det viser sig nemlig, at mange fædre ønsker sig det samme, ligesom mange unge piger har forholdsvis identiske ønskelister. Kunne du tænke dig inspiration til din ønskeliste med nogle lidt mere specielle ønsker eller en forslået ønskeliste til enhver aldersgruppe, så kan du med fordel slå et smut forbi siden her.
Gode ønsker til barnet
Det kan også være, at det slet ikke er dine egne ønsker, som du har svært ved at finde frem til. Ved barnedåb og barnets første fødselsdage har det nemlig forholdsvist svært ved selv at give udtryk for sine ønsker. Alligevel insisterer mange på at give gaver.
I så tilfælde er det altså helt i orden at skrive en praktisk ønskeliste, der også kan gøre dit liv som ny forælder betragteligt nemmere. En ønskeliste for en 1-årig kan altså sagtens lyde på klapvogn, hagesmæk og tøj.
Særligt ved barnets barnedåb, hvor ønskerne gerne må være lidt større, kan du dog også godt skrive de lidt mere specielle ønsker på listen. Gerne nogle gaver med en lidt længere levetid, så barnet kan se tilbage på sin dåbsdag, når de er ældre. Det kunne for eksempel være et æbletræ, der engang vil vokse op.
Lige meget om du skal finde på ønsker for dit lille nyfødte barn eller dig selv, så er det reelt ikke ønskerne, der gør forskellen. Det er samværet med dine nærmeste og det det faktum, at de vil bruge både tid og penge på at gøre dig glad.
Ingen kommentarer