De fleste af os har et sengebord. Af den helt simple årsag at det er et lille fint møbel, som opfylder en række praktiske funktioner i soveværelset. Derfor vil de færreste af os undvære det. Det kommer i mange størrelser og faconer. Med skuffer. Med låger. Med eller uden lås. I forskellige højder. I forskellige materialer. Uanset behov, stil og smag, så findes der et sengebord derude, som passer til dit soveværelse. Det er bare om at gå på jagt i boligmagasinerne, de store bolighuse og ikke mindst på nettet. Her er der ofte altid rigtig meget inspiration at hente.
Opbevaring til dine faste ritualer
Mange af os har små faste ritualer, som vi enten bevidst eller ubevidst udfører om aftenen, inden vi går i seng. Nogle falder bedst til ro ved at se en god krimi inden sengetid. De kan lide at putte sig til varmen i dynen og lade fjernsynet gøre en træt, inden man lægger sig til at sove. For mange er sengebordet derfor opbevaring for fjernbetjeningen og måske endda film og dvd’er. Andre derimod har det bedst med at falde til ro med en god bog. De kan lide at læse et kapitel hver aften. At læse giver tankerne ro og gør øjnene trætte. Her er det også rart med et sengebord, hvor den gode bog kan ligge. Så er den lige ved hånden, når man går i seng om aftenen. På sengebordet er der også plads til en lampe, så man kan se under sin læsning. Det er ofte hyggeligere med dæmpet belysning fra en enkelt bordlampe om aftenen end det gængse loft lys, som man bruger på andre tidspunkter af døgnet.
Et personligt bord til dine personlige ting
Mange opfatter typisk natbordet som et helle. Det er de færreste, som kunne drømme at kigge i skufferne på en andens natbord uden først at være blevet opfordret til det. Mange bruger derfor natbordet til de mere personlige ting, som man gerne vil have for sig selv. Det kan for eksempel være ens dagbog eller nogle minder i form af kort eller små genstande med affektionsværdi for en. Ting som man ikke har lyst til at dele med andre. Nogle vælger måske derfor også at have et natbord med nøgle og lås. Men ofte er det ikke nødvendigt, da de fleste respekterer at et natbord er personligt. Har man små nysgerrige børn i huset, kan det dog alligevel være en ide med lås på sit natbord. Natbordet er også stedet, hvor vi opbevarer eventuelle personlige genstande af seksuel karakter. Bruger man sit natbord til det, så er det måske alligevel en god ide med en lille lås i skuffen.
Et smart bord
Uanset brugsfunktionen af dit natbord, så er det i de fleste tilfælde en god ide med et sengebord, som kan bidrage til at lave et moderne og smart soveværelse, hvor indretningen komplimenterer en pågældende brugsfunktion. Det rigtige sengebord kan være med til at samle og fuldende din indretning i soveværelset.
Ingen kommentarer